Dengang da man var lille, en meter høj, tænksom og sød. Dengang hvor det allervigtigste (for mig... og jeg var sær) var at have alle de sjældne pokemon kort. Dengang hvor man tit sagde ting som "jeg tør bare det her, og det tør du bare ikke!" Dengang hvor lektierne kun var at tegne en tegning. Dengang man ikke skulle tænke på uddanelse, penge, job og andre snusfornuftige ting. Dengang man bare kunne "lege" med hvem man havde lyst til. Dengang man ikke skulle tjekke sin kalender, når man skulle aftale ting. Dengang man hele tiden sad oppe i trækronernes top. Åh, dengang...
Barndommen var en fantastisk tid. Det er nok også grunden til jeg næsten regelmæssigt blogger om det på min blog. Jeg har faktisk en kladde på bloggen omkring barndom. Pudsigt at du også lige bloggede et indlæg om nostalgi.
SvarSletOg yes, pokémonkort. Elskede Pokémon!!
Er så enig, så enig :)
SvarSletDa man var lille, havde man bare slet ikke så meget at bekymre sig om... :)
SvarSlet- Nanna
www.nannafrederiksen.blogspot.com
Ta' det roligt. Det bliver kun værre. Men man lærer også at holde af det - på en eller anden mystisk måde. At præstere og skabe.
SvarSletKunne godt forstille mig det! Jeg skal vist ikke klage...
SvarSletTak for jeres søde ord.
Åh åh åh! Hvor jeg dog savner barndommen. Men, selvfoelgelig er der naesten ligeså mange gode ting med at vaere lidt stoerre :)
SvarSlethttp://tankerfrasverige.blogspot.com/
Du har bare helt ret :)
SvarSletTak for din skønne kommentar!
Det er HELT rigtigt!
SvarSletIngen teenage-problemer... :)
Lige præcis, du! :)
SvarSletkender det godt!
SvarSletelsker din blog, andrea! :)
// www.vaniliasecret.blogspot.com