torsdag den 27. juni 2013

Ich bin ein berliner


Jeg er netop hjemvendt fra et par dage i Berlin! Min pappa og jeg var taget afsted med lette kufferter, et par t-shirts i rygsækken, tegnebøger, kamera'er og godt humør. Vi boede på det fineste hotel nogensinde ved navn Michelberger Hotel, som søde Agnes havde anbefalet. Det lå klods op af East Side Gallery, og ellers brugte vi flittigt U-bahnen. Vi gik på jagt blandt loppemarkeder, spiste vandmelon i Mauerpark, oplevede Christopher Street Day, drak mange kopper kaffe, tegnede, spiste vafler med nutella, grinede og havde det vildt fint.