

I mandags drog min veninde Maria (link til hendes nye blog) og jeg på eventyr i det danske sommervejr. Vi pakkede vores cykler med kameraer, picnickurv, hvide kjoler, grøn ståltråd og godt humør. På vejen stødte vi på en gul rapsmark, og vi lavede fine kranse ud af blomsterne, imens vi holdte picnic i en forladt have. Senere drejede vi ned ad en skovsti, og pludselig befandt vi os idet mest fantastiske område. Der var en lang allé med tårnhøje træer, der kastede skygger på vejen, en sø fyldt med åkander, en lille bro, mælkebøtter i tusindevis og stilhed over alt. Det var som taget ud af et eventyr. Da dagen var ved sin ende, cyklede vi atter mod byens larm. Hver især med en blomsterkrans på hovedet, og håret flagrende i vinden.